Cirka sådan her kommer benene på Warhounden til at se ud. Billedet er taget efter at fødderne var limet, men benene er sat sammen med elefant snot.
Planen er at den skal se ud som om den jager, da Warhounds tit er beskrevet med et ulveagtigt aspekt.
Selve det at damle fødderne viste sig at være ret interessant. De består af flere dele per styk end hele overkroppen.
Der er 24 dele per fod...
Jeg bruger to komponent epoxy til alt det store på bæstet, da det bør give den styrke som jeg har brug for i benene på den.
Her er alle hydraulik cylinderne. De har fået en tur med sæbe og børste, for at fjerne eventuelle rester af støbefedt.
Og her er fødderne efter at inderste tå led er sat på. Jeg bruger elastikker til at holde sammen på delene mens de tørrer.
Jeg samlede den ene fod lidt løftet fra jorden, ved at stable ting op under den. Også her beugte jeg elefant snot til at holde styr på delene indtil limen var tør nok til at holde selv. Da det er hurtigtørrende epoxy, tager det dog kun fem minutter.
Et closeup på fødderne. Her mangler der kun nogle få hydraulik dele, de forreste cylindere kommer som to separate dele, disse skal skæres til så de passer i længden med fodens position.
Næste gang har jeg forhåbentlig mere om konstruktionen af benene.
0 kommentarer:
Send en kommentar