Translate

mandag den 13. april 2015

Tutorial 2 - Intro til Weathering, Imperial Guard Sentinel

Som den næste tutorial, kommer her en nem måde at lave weathering på køretøjer og lignende. Jeg har brugt denne metode på alle Tanks og Sentinels i min Imperial Guard hær, da jeg gerne vil have et look der viser tungt kontinuerligt brug.



Før jeg begynder på weathering har jeg grundet mine sentinels med 
Vallejo Air Primer (73.601) "Grey".



  

Grundmalingen er Vallejo Air Color 71.006 "Camo Light Green".







 Jeg starter med at finde en god, lys farve til at lægge grundlaget for skrammer og ridser.


 I mit tilfælde er det Vallejo Game Color 72.035 "Dead Flesh", da den står godt til den grønne farve jeg har valgt til mine køretøjer. Målet er at have god lys-forskel mellem de to farver.


Jeg bruger en svamp, eller et stykke skum fra en blisterpack, til at påføre malingen. Dette gør jeg for at det skal virke tilfældigt, og for at ramme de udsatte områder på køretøjet/walkeren. Det gælder om ikke at have for meget maling på, lidt som når man bruger drybrush metoden.
 
Her er mine Sentinels før de fik første lag.
 
Og her er et nærbillede af en af dem, efter påførsel af 72035.
 
Denne Sentinel har fået liddt camouflagenet henover sin Lascannon, og en presenning henover oppakningen. Disse maler jeg efter at grundlaget for den grønne farve er færdigt.
 
Her er en Sentinel som er færdig med weathering, den mangler en smule sod omkring udstødningen, men det tager jeg til allersidst, når de alle fem er kommet til dette niveau. 
 
Det næste skridt i metoden er at påføre en rødbrun farve, denne kan enten simulere grundmaling (historisk set tit rødbrun), eller udsat og let rustet metal. 

Jeg har brugt Vallejo Model Color 70.859 "Black Red". Hvis man vil, kan man bruge en metallisk farve til dette lag, så længe man sørger for at den er markant mørkere end grundfarven.
 

Her er et nærbillede efter andet lag maling. Jeg har påført begge lag med svamp, hvis man vil kan man påføre det mørke lag med pensel, for bedre kontrol.
 
Det man så ender med, er et look der giver indtryk af at malingen er slidt ned, så de nederste lag er synlige. Dette sker gerne over tid, derfor er det næste skridt at tilføre støv og olje, som også har det med at opsamle sig over tid på et køretøj i tung brug.
Men det gemmer vi til næste gang.
 

0 kommentarer:

Send en kommentar