Mine første 100% scum repaints blev to Scyk Interceptors og en HWK. Scyks'ne fordi de er helt nye designs og HWKen fordi den på en eller anden måde er så grim at den bliver sej igen.
Jeg kom på et koncept med at de er lejesoldater, og da jeg havde nogle sorte fuglehoved decals liggende blev det Blackhawk.
Jeg begyndte med at give dem en gang sort primer.
Herefter over sprayede jeg næsten op til hvid. Så maskerede jeg et par detaljer fra og gik i gang med den orange nuancering der skulle være grundfarven for mine scum fly.
Her er de alle tre efter den behandling.
Når maskeringstapen kommer af igen begynder det at ligne.
Så fik de wash i kanter og panel linjer for at få detaljerne frem. De fik også sorte fuglehoved decals på, og jeg malede cockpit glasset sort igen.
Lidt mere weathering skal der på, men jeg er meget tilfreds indtil videre.
Og de nåede at vinde en mini turnering i Lyngby i går!
0 kommentarer:
Send en kommentar