Så er jeg klar med tredje del af mine oplevelser med Micro Art Studio's HDF terræn. Her bliver det reklamesættet "District 5 Holo Ads" som jeg giver mig i kast med.
Sættet indeholder, ligesom det forrige et par HDF plader som er blevet skåret i med en laser. Delene skal trykkes ud af pladerne og samles til det færdige produkt.
Vejledningen til dette sæt angiver at det er anbefalet at male de enkelte reklamesøjler før man indsætter selve plast delene.
Jeg valgte at teste om det var muligt at grunde før delene blev trykket ud af arkene af HDF. OBS! Dette viste sig at være en dårlig idé.
Med den ekstra tykkelse fra primeren (og ikke fordi jeg brugte meget primer) var det omtrent umuligt at samle delene. Jeg endte med at tage det hele fra hinanden igen og fjerne primeren. Det tog relativt lang tid og var ikke så sjovt.
Heldigvis var det muligt uden at beskadige delene.
Bagefter samlede jeg næsten alt, malede holderne i samme stil som trapperne og gangbroerne, og klikkede reklamerne på plads.
Hvilket fører mig til: Wow hvor er de fede! Printet på tre mm plexiglas, i rigtig god kvalitet. Nu er det ikke fordi jeg har tænkt mig at kaste med dem men jeg tror de kan holde til lidt af hvert.
Her er de i færdig stand. Som med gangbroerne kan det være at jeg vender tilbage til dem når jeg harsamlet og malet resten, men indtil videre er jeg godt tilfreds.
De var ikke lige så nemme som gangbroerne at lave, mest på grund af besvær med at male før det meste blev samlet.
0 kommentarer:
Send en kommentar