Translate

fredag den 4. marts 2016

Tutorial: Baser med Weathering Powders

Jeg har fået et par forespørgsler på mine baser og hvordan jeg bruger Vallejos Weathering Powders til at lave dem. For at besvare dette, kommer der her en gennemgang af processen.
 Til mit eksempel bruger jeg en 60mm flight base, men teknikken er den samme uanset basens størrelse.

Jeg starter med en gennemsigtig 60mm flying base fra Games Workshop. Flyve pinden limes på inden base materialerne påføres.

Det første lag  består af Vallejo "Brown Earth" base materiale, som er en form for farvet finkornet sandmasse. Den er klistret hvilket er praktisk, da jeg gerne vil have at den hænger godt fast i baserne. 
Når den tørrer er den stadig gummiagtig og skærbar med skalpel, men ikke længere klistret.

Brown Earth tager et par timer om at tørre. Inden det tørrer, påfører jeg de detaljer jeg gerne vil have på basen. I mit eksempel drejer det sig om et par rækker gips-sten som jeg har skåret af en tynd plade gips jeg har lavet til formålet, en Chaos Marine hjelm og nogle sten fra et Games Workshop basing kit.

Nu skal basen bare tørre til dagen efter, så er den klar til at få maling og pigmenter.

Jeg bruger tre forskellige pigmenter til disse baser. En blanding af Light Yellow Ochre, Light Sienna og Natural Umber. Cirka 1 til 2 til 2 dele henholdsvis.


Først væder jeg basens overflade med pigment binder. Herefter drysser jeg pigment blandingen over basen. Med en hård drybrush pensel trykker jeg pigmenterne ned i binderen og sørger for at dække basen indtil binderen ikke kan optage flere pigmenter.

Her er basen med pigmenterne på. Nu skal den bare tørre, det tager som regel 10-12 timer ved stue temperatur. Man kan benytte en hårtørrer til at gøre det betydeligt hurtigere.
Og her er den færdige base, med græstotter fra Army Painter på. Jeg bruger som regel to forskellige farver græs for at tilføje lidt mere dybde til basen, farvemæssigt.

30k: Mk II Landspeeders del 2. To færdige speeders

Jeg fik bygget endnu en Landspeeder i sidste uge. Over de sidste par dage har jeg fået malet dem begge to.

I den nye Horus Heresy bog fra Forgeworld ses Blood Angels assault marines med gule hjelme. Jeg har bestemt mig for at mine speeder piloter er assault marines, deraf de gule hjelme. Det vil også gøre at de ligner de oprindelige fra mit inspirationsbillede endnu mere.

Her var de før mandag aften, da jeg gik igang med airbrush og pensel.


Og her er de så, færdigmalede.
Jeg har konstrueret en Graviton gun af dele fra en Adeptus Mechanicus kanon og en assault cannon.
Den vil give landspeederne endnu mere slagkraft mod tanks.

Det næste bliver nok at samle endnu en Assault Squad, da de tydeligvis er centrale for Blood Angels.