Translate

mandag den 14. september 2015

Warhound Titan del 6: Freehand på ben plader

I weekenden gik jeg i gang med at male freehand på underbens plating på Warhounden. 
Der skal en graduering på ørnen der går fra gulbrun op til ren gul, her er jeg ikke helt færdig endnu, men det begynder at se rigtigt ud.

Her den anden side af samme plade. Teksten skal sige "In Nomen Imperator ". Lommelatin for "I kejserens navn".
Der mangler cleanup.

Her er den første side ved at være færdig. "Tempestus Dominatus " svarer omtrent til "Tempestus Hersker".
Titanen er fra Legio Tempestus. 

Jeg har brugt fortyndede washes til at lægge skygger på folderne i banneret.

Det næste der skal gøres er at magnetisere færdigt på våben og overkrop, samt gøre mig færdig indvendigt i Titanen...

søndag den 13. september 2015

Colours of the earth - texture+wash - test.

Søndag er hobbydag og i dag har jeg testet vallejo texture paints med forskellige washes.

Jeg lavede forleden et stykke plastic card med tre forskellige vallejo texture paints. Den lyse "Desert sand", den brune "brown Earth" og den grå "Dark Earth"

Jeg valgte ikke at teste den hvide og sorte texture paint, ligesom jeg ikke fik testet "sandy paste", som er lysegrå. Jeg synes ikke det var nødvendigt at teste Wash på hvid, grå og sort da de henholdsvis gengiver farverne og slet ikke lader sig mærke af farverne. 

Jeg har testet alle citadel washes, samt nihilakh oxide, for at se hvordan de blev på texture. Tanken er at finde en nem måde at lave baser til modeller. 
Texture paint + Wash + evt. Drubrush.

Jeg har valgt at bruge citadel washes, da de er tykkere i deres pigment, og laver mere markeret skygger end vallejos washes. Det er også grunden til at jeg ville bruge dem på baserne, da der gerne må være en visuel kraftig kontrast i baserne. 
Jeg testede også vallejos model Wash. Det er de lyseste i nederste højre hjørne. Jeg synes de er for tynde, men de er også designet til at bruge på modeller for at tone farver, mere end at skygge. 



Næste trin bliver at prøve noget vallejo "still water" for at se hvordan den bliver ovenpå texture. Det er vigtigt når man laver vand på baser eller terræn at man har en sø bund under kanten af vandet, for at søer ikke visuelt bliver dybe huller. 



Alle de brugte malinger samt vallejo "still water".

I baggrunden kan man se den seneste tilføjelse til min Dark Angels space marine hær. 
Min texture test kommer til at stå i kabinettet sammen med mine Dark Angels det næste stykke tid, så man kan se testen i virkeligheden i butikken. 


fredag den 4. september 2015

Warhound Titan del 5: Mere om Ben og Maling

Jeg er begyndt på armor plating på Warhounden. Selvom det meste skal være blåt, vil jeg bruge et par steder til kontrast, hvilket for min valgte Legio betyder sort/hvide tern.

Jeg malede ternene ved at grunde med min sædvanlige mørk til lys metode. 
Derefter airbrushede jeg hele pladen med Vallejo Model air Aged White.

Efter det var tørret brugte jeg maskeringstape lodret og vandret til at skabe et gitter mønster over hele området.
Da jeg så airbrushede Vallejo air Bluegrey over dette, fik jeg de firkanter som ses nederst på pladen. Resten af ternene lavede jeg freehand, da det var hurtigere end at skulle maskere igen. Samtidig gav det mig mulighed for at rette op på eventuelle ujævnheder mens jeg malede.

Her er pladen sat på. Metal kanterne omkring plating er også påbegyndt. 

Indvendigt sker der også en del. 
Jeg overvejer at lade være med at sætte skillevæggen i, da den virkelig gør pladsen trang i maskinrummet. 
Og jeg overvejer at sætte en techpriest derind.

Det næste bliver at samle overkroppen helt, få lavet magnet punkterne til våben og den slags, og male indvendigt i styrhuset.

tirsdag den 1. september 2015

Warhound Titan del 4: Malearbejdet er Startet

Som i kan se, begynder der at komme farver på dele af titanen. Jeg har indtil videre malet stål farvet og blåt på benene samt forskellige armor dele.

Jeg startede, som altid, med en gradueret undercoat fra sort til næsten hvid.
Her er armor plating omkring det midterste ben led.

Derefter var det tid til en gang blåt. Jeg eksperimenterer med Vallejo RC Candy Blue som er gennemsigtig ovenpå grunderen. Den er også meget slidstærk i forhold til standard Vallejo hvilket kan være godt på så stor en model.

Og her er igen knæet efter den blå farve er airbrushet på. Den bliver meget blank.

Efter at den blå var tørret igennem, malede jeg masking liquid henover de dele der skulle være blå. Derefter var det tid til metalfarverne. Jeg brugte en mørk efterfulgt af sølvfarvet for at give variation i metallet.

Når malingen er tør, kan man med lidt forsigtighed fjerne maskeringsvæsken igen. Derved kommer den blå farve frem igen.

På tæerne er der enkelte steder hvor der skal lidt touch ups til.


Næste skridt bliver detaljer, og resten af pladerne på benene.