Translate

søndag den 22. marts 2015

Infinity, Nomads - Starten på et nyt spil system

Med disse fire farver starter et nyt eksperiment for mig. Jeg har ladet mig lokke med til at teste spillet "Infinity", der sidste år kom i version 3.
Mere info om spillet kan findes på www.infinitythegame.com

Men som så ofte, er det til at starte med figurerne der sætter gang i det hele. En hurtig google søgning på Infinity miniature game viser også at der er folk som lægger virkelig mange timer i deres figurer, med flotte resultater. 
Jeg starter med at base mine figurer i en Vallejo rødbrun farve, som jeg derefter har lagt en række forskellige Vallejo Game Air og Model Air malinger over, indtil den røde farve ligner den på det første billede. Ved først at bruge ren bloody red, siden iblandet lidt Orange, og til sidst Aged white, får jeg de højrøde toner. Til de mørkere dele bruger jeg 71.105 Brown Red.

Her er de forreste tre ved at ligne noget rigtigt. Jeg har brugt pensel til det meste af arbejdet, men det hjælper rigtig meget at have grundfarven med farvespil fra airbrushen. Jeg håber at kunne vise det lidt bedre med de større figurer som jeg skal male som det næste. 

Ham her er en Spektr, en slags special ops gut med avanceret camouflage på. Jeg har leget med lys effekter forskellige steder, og her brugte jeg airbrushen til at nuancere den sorte farve op mod gråt. 
De sidste to figurer i sættet, en finskytte i lignende uniform som Spektr gutten, samt gruppens medic, med hvide og røde rober henover den sorte jumpsuit som nogle af dem bærer.

Jeg vil nok arbejde videre på dem henover påske ferien, men jeg er godt tilfreds indtil videre. 

tirsdag den 17. marts 2015

Micro Art Terrain - Fuldt bord af terræn

Her er et par billeder fra et setup med vores nye terræn. Ud over Micro Art Studio tingene, er der pap containere fra Infinity grundsættet, samt et par kasser fra Bandua. Måtten er ikke helt passende til stilen men vi venter stadig på levering af de rigtige måtter til Infinity. 

Objective huset endte med at se sådan ud. Jeg har forsøgt mig med mere glow i gulv detaljerne her, da den typisk vil blive brugt uden tag.

Et billede ind over bordet. Der skal mere småt terræn til men det begynder at ligne nu. Resin barrikader fra Micro Art. De store grønne kasser (C.T.B.) er fra Bandua.

Garagen fra Micro Art Studio. Også med lys effekter. Den fungerer næsten bedst med lysene, eventuelt fordi bygningen selv er så mørk i forhold til. 

Og til sidst en lidt anden vinkel på tingene. Jeg glæder mig meget til at få spillet lidt på dem!

søndag den 15. marts 2015

Præmier i Xwing turneringen 14/03-2015

Jeg vil dele nogle billeder af de fly som jeg malede om til weekendens Xwing turnering i Faraos Cigarer her i Lyngby.
Jeg brugte de tre nye fly fra Scum faktionen som udkom tidligere denne måned, men gav dem helt nye paintjobs.

Agressoren, der flyves af robot dusørjægeren IG88, fik et nyt look der måske lignerdet oprindelige meget, men det er metallisk til forskel fra Fantasy Flight Games' oprindelige grå.
"Cold, metal and evil."

M3-A Interceptoren malede jeg op i gul, med sorte striber for at give den et lok som om det er en ace pilot der har gjort flyet til sit eget. 

Starviperen har fået en højrød fade på alle fire vinger, så den virkelig skiller sig ud. Perfekt til sådan et voldsomt skib der blandt andet bruges af Prins Xizor fra Black Sun forbryder organisationen.

Alle tre skibe fik gode hjem efter gårsdagens turnering, der havde 15 spillere og fem runder i alt.

lørdag den 14. marts 2015

Micro Art studio - Stor lagerhal

Ethvert terræn bord skal have et "centerpiece". Til mit Infinity terræn bliver det denne store lagerhal, som er en kombination af den almindelige tre etagers bygning og garagen fra Micro Art Studio. Jeg har brugt løsdele og overskud fra de andre bygninger jeg har lavet, samt størstedelen af et platform sæt til trapper og den slags. De købte dele kommer op i nærheden af 600kr hvilket ikke er dårligt for så massivt et stykke sceneri.

Jeg har gjort mit bedste for at designe bygningen med tanke på at den skal bruges i spil. Men samtidig har jeg også forsøgt at få den til at se brugbar ud. 
Tanken er at den skal være en hal til reparation af maskiner og lastbiler. Jeg vil konstruere en travers kran til at trille oppe under loftet, og stille tønder og kasser rundt omkring. Jeg forsøger også at finde nogle værktøjs tavler i 1/48 skala til at sætte derind.

Her er bagenden af bygningen med udendørs gangbro der fører op til taget. 

Og hele bagsiden af bygningen. Gangbroen skulle modificeres lidt før den passede til i størrelse. 

søndag den 8. marts 2015

Terræn: Micro Art - District 5 Objective Room

Så er turen kommet til objektiv rummet.   En ret anderledes bygning i forhold til resten af sættet.
For eksempel er den både en halv etage højere end de andre bygninger og større i areal. 

Der er også en del plexiglas dele som giver den et flot look.
Efter at have samlet et par bygninger er jeg nået frem til nogle fif der hjælper når man samler dem.
1. Læs vejledningen! Den er ikke lang, men fokuserer på nogle vigtige områder, hvor det eventuelt er svært at finde ud af hvordan man samler delene. 
2. Puds samlinger med fint sandpapir. Bare nok til at de ikke skal presses sammen med magt. Det mindsker risikoen for at noget går galt. 
3. Lad være med at lime delene før du er helt sikker på at de sidder rigtigt.  Bygningerne holder fint sammen uden lim og indtil de er limet er det nemt at ændre på dem.

Micro Art Studio: Næsten færdig med terrænet

Her er en hurtig opdatering på, hvordan terrænet så ud i slutningen af sidste måned. Jeg er siden kommet endnu længere og er nu klar til at erklære de første fem bygninger færdige. 

Det tog omtrent fjorten dage fra start til slut at lave disse fire, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg håber at kunne vise flere billeder snart, måske endda nogle hvor terrænet er i brug!