Translate

torsdag den 30. oktober 2014

Maleprojekt: Færdig med Oktober figurerne!

Så blev spydmændene færdige. Jeg brugte en del tid på deres banner og baser, da de kommer til at være en kerne enhed i hæren. Over de næste par måneder er planen at tilføje flere mænd til enheden indtil den er oppe på 40.

Jeg har valgt at bruge et efterårs tema på baserne, med faldne blade og mørkt/visnende græs. Jeg tror det vil give hele hæren et fedt samlet look når den står på bordet.

Spyddene er alle skiftet ud med kobber tråd, for at gøre dem lidt længere og mere "pike" lignende.

Mine Crossbowmen har stået færdige et stykke tid, men for en god ordens skyld er de her igen. Denne enhed bliver sandsynligvis ikke større.

Steamtanken "Glory of Altdorf" er jeg rigtig glad for. Jeg brugte overraskende lidt tid på den, i forhold til hvor god effekten på metallet er blevet. Airbrush og maskering kommer virkelig til sin ret på den slags modeller, jeg regner med at bruge lignende teknikker, om end ikke farver, på mine Demigryphs næste måned.

Og her er de så, 420 point Warhammer Empire soldater, klar til brug. I baggrunden ses dele af to af de andre maleres hære indtil videre, Kaares Wood Elves og Olivers Dværge.




mandag den 27. oktober 2014

Maleprojekt: Næsten færdig med oktober figurerne

Så er jeg ved at være færdig med månedens figurer. Jeg har lavet de sidste baser og malet alt undtagen banneret færdigt.

Jeg er også klar med figurerne til næste måned. Det bliver en gruppe Demigryph knights og flere spydmænd. Eventuelt en karakter også,  hvis jeg får tid.

mandag den 13. oktober 2014

Maleprojekt: Steam Tank og mere infantri

Den samlede del af min Empire hær indtil videre. Udover det der skal males i oktober, ses også 10 Greatswords som er til næste måned.

Jeg er ved at være nået langt med denne måneds figurer. Mit mål for måneden er:

10 Spearmen (Full command) = 80pts

10 Crossbowmen (No command) = 90pts

1 Steamtank = 250pts

Alt i alt = 430pts

Jeg har allerede malet de 10 Crossbowmen, men de mangler stadig baser. Baserne er dog kommet længere siden sidst, de har fået sand og sten, og mangler nu kun at få et lag jord fra Vellejos "Earth and Water" serie, før de skal males. Jeg har lavet baser til 40 infanterister, samt fem riddere, min steamtank og nogle 40x40 baser som jeg skal bruge til at afprøve et par maleteknikker.

Jeg har ventet på spyd til mine spydmænd, da jeg gerne ville gøre disse længere end de almindelige i boksen, for at vise at de angriber i flere rækker end almindelige tropper. Disse er endelig dukket op, og jeg har bygget syv spyd til de første spydmænd.
 

Som en sidste ting, har jeg næsten fået malet Steam Tanken! Denne har allerede stået i butikken et par dage, jeg har brugt airbrush samt almindelige blending teknikker på metallet, for at lave stor variation i lys og mørke på både guldet og stålet i konstruktionen.

På træ delene har jeg brugt en airbrush farve som jeg har malet over hvid primer. Da denne er så tynd, lægger den sig lidt som en Wash, så træet bliver lysere i toppen end i bunden.


Over denne base farve har jeg siden brugt en Wash, en blanding af Sepia, Devlan Mud og airbrush fortynder gav en god finish.
 
Der mangler endnu et par skygger i stålet, samt selvfølgelig en færdig base. Frihånds teksten skal også ryddes lidt op, hvis jeg får tid til det. Nu skal jeg i gang med at fjerne plast spyddene fra mine spydmænd, så de kan få deres nye forbedrede versioner.



torsdag den 2. oktober 2014

Første Regiment, Crossbowmen


Her er så den første enhed i min Empire hær. En gruppe Crossbowmen som støtte til de spydmænd jeg maler senere i denne måned. Da jeg har valgt Reikland som provins, vil hvid være hovedfarven i hæren. Dog vil jeg sørge for at det ikke er en ren hvid, da den hurtigt bliver underlig og flad at se på. I stedet har jeg fundet en lidt æggeskals hvid fra Vallejo som jeg vil bruge.
På den måde bliver grundfarven lidt mere interessant.

Og resultatet efter to dage er sådan her.


Jeg er meget tilfreds indtil videre. Eventuelt vil jeg vende tilbage til dem senere på måneden, men først skal resten af denne måneds figurer males til dette niveau.

De skal selvfølgelig også bases, men det bliver når jeg har lavet alt det andet denne måned. På den måde kan jeg sørge for at de får et ensformigt udseende.

Figurerne kommer i kabinet i Faraos Cigarer Lyngby senere i dag.